torsdag den 29. december 2011

Brug knapper

lyder udfordringen hos Lily Pad Cards


 
Jeg har i dag været hos Jette til en super hyggelig scrap dag ( mini-crop ) med lækkert mad, lækker konfekt, god kaffe og masser af snak.Tak for det, Jette. Men fik alligevel lavet hele 3 kort... det ene ser I her, de andre får I nok en anden gang. Skitsen jeg har brugt er fra Hero Arts og jeg deltager i udfordringen hos Lily Pad Cards, der vil se knapper. Hvor var det skønt at lave noget andet end julekort.

Kan I alle ha en dejlig aften!!!

tirsdag den 27. december 2011

Riddersholm Challender week 51


Så blev der alligevel et julekort mere til den sidste udfordring 


Har brugt papirer fra Riddersholm og embosset Starbust Lace med hvidt. Teksten er printet på PC

Det var lige et hurtigt indlæg... vi har haft nogle dejlige juledage og nu har vi børnebørn ( som lige nu ser børnetime ) i nogle dage, da der jo er forældre der skal arbejde ;-) Så jeg får først tid at komme på blog rundtur, når de er afleveret igen.

Ha en fortsat hyggelig  jul!!!

torsdag den 22. december 2011

Glædelig Jul



Med disse nisser, som hvert år står og byder velkommen
ved vores hus,  vil jeg ønske jer og jeres familie en rigtig  Glædelig Jul
og tak for alle besøg og søde kommentarer på min blog.







tirsdag den 20. december 2011

Årets sidste julekort


er lavet til udfordringen hos Riddersholm


Igen har jeg brugt lånte fjer;-)... denne gang er det en embossing folder
med juletræ, som jeg lavede en aften, vi havde "Bigshot aften" i vores 
scrapklub.  Jeg har sprayet træet med glimmer mist, Old-Lace, da det var 
for hvidt i forhold til mønsterpapiret, som er fra Riddersholm. Påsat nogle
sølv rhinsten på træet og hvide på snekrystallerne. Banneret med teksten
har jeg lavet på min PC.  Synes ikke mit billede kunne blive tilfredsstillende
i dag i det her dunkle vejr.

Ha en rigtig god dag!!!


torsdag den 15. december 2011

Dt bidrag #22 Card and Scrap


Så har vi en ny udfordring igen hos Card and Scrap
Denne gang skal du bruge snekrystaller på en eller anden måde for at deltage


Vi har denne gang i dt-teamet fået stempler fra North Star Stamps, Norge, som er sponsor denne gang
Jeg har valgt ikke at farvelægge min, men bare stemplet med sort. Papiret med de små 
snekrystaller er fra Riddersholm.  Jeg har kommet perfect pearls på den store snekrystal, 
som er er en punch, jeg har lånt;-) og da det var tørt, kom jeg glimmer stickles oven på.
Pyntet med små hvide halv perler og lidt twine.

Tusinde tak for alle jeres dejlige kommentarer... de varmer så godt i denne kolde tid


tirsdag den 13. december 2011

Jule udfordring på Riddersholm


Så er der igen en ny udfordring hos Riddersholm
Igen er det stempelaftryk, jeg har lavet en aften i vores scrapklub... dejligt at 
vi sådan kan låne af hinanden :-).  Det hele er farvelagt  med Memento Markers
Juletræet i midten er klippet af noget julepapir, og den falske syning har jeg set hos Karina 

Nu vil jeg  tage til bedsteforældre klip i vores næst yngste
barnebarns fritidshjem. Kan I ha en hyggelig eftermiddag også.



fredag den 9. december 2011

Jule inspiration på Card and Scrap


Card and Scrap har vi lige en ekstra juleudfordring med skønne gaver

Vi har alle i DT teamet fået nogle super lækre digitale kits, som vi kunne bruge... jeg har 
brugt et  lille jule frimærke i rødt. Stempel og embossing sættet, Holly Background,  lånte 
jeg af  Inger til vores scrap aften. Har stemplet  med distress ink og derefter embosset.
 Pyntet med små røde rhinsten.




Ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend!!!


torsdag den 8. december 2011

Riddersholm har lavet al forarbejdet...


til disse enkelte og nemme gave mærker



Motiverne er fra et af de ark, jeg vandt over hos Riddersholm. Jeg har klippet dem ud,
 sværtet kanterne og sat dem på et stykke kraft karton... pyntet med et stykke bånd og
 lidt snor. Bag på har jeg stemplet til og fra. Så nu mangler de bare og blive sat på gaverne.

Ha' en dejlig eftermiddag og aften, hvor vi jo skal se håndbold igen!!!




mandag den 5. december 2011

Kort til servietter....nu med how-to


Da der er mange, som har ønsket en how-to, måtte jeg jo i gang igen :-)
Min nabo vil gerne have en til at gemme sine julekort i...
derfor står der julepost på kortet ( æsken )

 Når man lige kommer igang er den ret nem at lave... alle papirer jeg har brugt,
 er fra Riddersholm

Papirerne er så smukke, så de kræver ikke megen pynt 




Her får du en how-to, der tager udgangspunkt i servietter, der måler
16,5 * 16,5 * 3 cm
 Skær 2 stykker karton på 17,5 * 20,9 cm
Præg 3,4 cm inde på begge stykker og lim dem sammen, så de to korte stykker dækker hinanden


Skær et stykke til æsken på 17 * 23 cm og præg 3 cm ind i begge sider på den lange side og 7 cm ind fra begge sider på den korte led. Når jeg limer den sammen, sørger jeg for, at den lille flap  er mellem de to sidestykker, så der ingen modstand bliver inde i æsken.

Før du limer æsken på, skal du lige sætte mønsterpapir bagved.
Fortsæt nu med at pynte som du har lyst

Håber det er til at forstå, ellers må I spørge igen.


lørdag den 3. december 2011

Kort til servietter


 Ideen til dette kort til servietter har jeg set hos Sissel.  Jeg har ændret lidt på, hvordan
hun har lavet æsken til servietterne. Papiret er fra Riddersholm og stemplet er et aftryk jeg har
fået af  Anette. Jeg har klippet den ud og sat små røde rhinsten på.


Sådan ser den ud indvendig. Jeg har valgt ikke at komme megen pynt på, da servietter
som regel altid har masser af farver.  Har I lyst at få en how-to, vil jeg da gerne lave
et :-)


Jeg deltager i Ridderholm juleudfordring med dette kort

God weekend!!!


onsdag den 30. november 2011

Udfordring Hos Lily Pad Cards


Over hos Lily Pad Cards kører der lige nu en skitse udfordring, der er
meget enkelt. Og oven på alle disse julekort, havde jeg lyst til at lave
noget helt andet. Jeg har brugt en gammel punch, arvestykke fra min mor,
pyntet med et par knapper og perler. Håndsyet på kanten, og tekst stemplet 
er embosset

Nu vil jeg gå en lang tur, så længe solen skinner... det er
med at udnytte tiden mellem regnbygerne :-)



mandag den 28. november 2011

Riddersholm's 2. jule udfordring


Igen var det en skitse, man skulle bruge. Papirerne er fra Riddersholm
Juletræet er stemplet med rød distress ink og embosset med klar embossing-
pulver. Pyntet med et par røde rhinsten og lidt twine. Teksten er no-
 get af et tekststempel fra Scrapper, da der ikke var plads til det hele;-)

Nu vil jeg gå ud og pudse vinduer efter den storm vi havde igår... ha en god dag.


lørdag den 26. november 2011

Et Donna kort



Jeg synes, det er svært at lave herrekort, så derfor bliver det næsten altid et Donna kort, når nogen spørger om jeg vil lave et. Papiret er fra Graphic 45... at det er 2 forskellige mønster papir, var efter Jette's forslag, da hun altid selv gør det. Teksten har jeg lavet på pc og brugt big shotten til at standse ud. Sommerfuglene er en die fra Stampin' Up.


Ha en god lørdag!!!


fredag den 25. november 2011

Winter Greetings



 Jeg synes dette stempel er så smuk, at jeg  lige måtte lave et enkelt kort mere
 med det.  Har sat tekststemplet winter greetings på og kan derfor bruge det
allerede nu :-) Både julestjernen og baggrundstemplet ( som jeg kun har brugt 
et lille stykke af ) er embosset og distresset .

Tusinde tak for alle jeres søde kommentarer på mit sidste indlæg... 
og ved I hvad  
JEG VANDT MED DET OVER HOS RIDDERSHOLM

God weekend!!!


søndag den 20. november 2011

Julestjerne med how-to


Over på Riddersholm har de en udfordring kørende frem til jul.
Denne gang er der en skitse og en farve palette, der skal  bruges.
Jeg har valgt at lave en stjerne efter samme metode, som man bruger til tepose foldning,
 som var så populær engang. Baggrund papiret og det stjernen er lavet af, er fra 
Riddersholm... det andet er fra Panduro. Pyntet med perler, twine og knap.




Efter flere forespørgsler får I lige en foldevejledning:


Skær 8 kvadrater (mine er 4,4 cm ) fold dem efter billedet...tag et stykke dobbelt
klæbende tape ca 5*5 cm og sæt de 8stykker på. Når den sidste sættes på løftes
 den første lige lidtså den kan komme ind under. Håber dette er forståeligt, ellers spørg.


God søndag til jer alle, og tak fordi I kiggede forbi.


mandag den 14. november 2011

Dt bidrag #20 Card and Scrap... med how-to


Denne gang vil vi gerne se bidrag, der er lavet i traditionelle julefarver... 
igen er 3ndy sponsor både til gevinsten og til os i DT teamet


På min tag har jeg embosset  med stemplet, Word & Script Dots, distresset
med Walnut Stain. Før jeg satte snor i, har jeg klippet lidt mosgummi ud og sat på.
Motivet er fra bagsiden af et ark papir fra 3ndy. Kræmmerhusene laver jeg nye
 af hvert år... de er så nemme at folde. Papiret er fra 3ndy.


Jeg har lavet en lille vejledning :-), hvis ikke I har prøvet dem før. Papiret, jeg starter
 med, skal være et kvadrat... her er den 13*13 cm. Når du limer bagstykkerne 
sammen, så sæt hanken fast mellem de to stykker papir. På den ene har jeg limet to 
små trekanter på og så har jeg distresset alle kanter, før jeg limede.


Håber at se en masse af jeres kreationer over hos




søndag den 13. november 2011

7. dag på kortkursus


Idag var det  Fister der havde lavet en how-to til kort nr 7
Der skulle flettes på hele kortet, men jeg valgte kun at flette 
et mindre stykke.
 Papirerne er  MME og Riddersholm


Her er lige et kort også, som har ligget et stykke tid... papiret 
her er fra Riddersholm, the day before, som jeg synes er så 
 smukt julepapir. Motivet er fra 3ndy.


God søndag aften til jer alle og tusinde tak for jeres søde kommentarer.



lørdag den 12. november 2011

Julekort kursus... dag 6

Så er vi nået til 6. lektion

Et foldekort som jeg aldrig har prøvet... det er Ane, som har lavet denne




Det var slet ikke så svært, da jeg først kom igang . Jeg har brugt
papir  fra 3ndy... lavet min blomst med retro punch. Stemplet har jeg 
købt i Kvickly til 10 kr. Pyntet med lidt bånd, twine og perler.

Så bliver det spændende hvad morgen dagens kort bliver ;-)

Ha en dejlig lørdag aften !!!



torsdag den 10. november 2011

julekort online kursus... kort 4


Så nåede vi til 4 lektion, hvor det var Lisette , der havde lavet how-to

Jeg havde ikke lige de stempler fra Tim Holtz, vi skulle bruge, men det er jo også
det der er udfordringen, synes jeg... at få ide til at  bruge sine egne stempler på en
 anden måde.

Så nu glæder jeg til at se hvad der kommer i morgen.



onsdag den 9. november 2011

Julekort kursus hos CP... kort 3


Det er mit kort med how-to de andre skal lave idag, så det er nemt for mig :-))

Det er min første how-to, ( har siden lavet et par stykker mere, men denne
 måtte jo først vises i dag  på julekort kurset på Creative Publising. Det
 har været spændende at prøve... man gør så mange ting normalt uden
 lige at tænke på, hvordan man gør.

God dag til jer alle!!!


mandag den 7. november 2011

Julekort kursus hos CP... kort nr 1


Så er jule- online kursus hos Creative Publising gået i gang og 
her mit bud på lektion 1

Alle stempler jeg har brugt er fra samme stempelsæt, men kan desværre
ikke huske, hvor det er fra... købte det i Viborg til messen

Glæder mig til næste lektion som kommer i morgen!!!

-----------------------------------------------------------------------------

Jeg har deltaget i en give away hos Inge Willsen Design
og jeg har vundet  :-) en

                           My Memories Suite Digital Scrapbooking Software

så nu skal jeg  lege med digital scrapbooking engang :-)



torsdag den 3. november 2011

Juletræ's kort



Da jeg var i vores lokale scrap klub i aftes, syede jeg dette kort... det er ikke en Donna kort,
men en af mine med scrapper i klubben, der har lavet skabelonen. Jeg synes, den er så flot i sig 
selv, at jeg valgte ikke at komme megen pynt på... og så kan jeg jo godt li' tone i tone farver :-)


God torsdag til jer alle og tak for alle jeres dejlige kommentarer!!!


tirsdag den 1. november 2011

Dt bidrag #19 Card and Scrap med How-to


Vi nærmer os hastigt julen , så denne gang vil vi  gerne  se et julekort, juleæske
eller andet der har med jul at gøre, hvorpå der skal være tag, blomster og tekst. 

Til dette kort har jeg brugt en folde teknik, som også har været glemmebogen :-)
Oprindeligt blev den lavet af et stykke 30 * 30 cm dobbeltsidet mønsterpapir, men
 her jeg brugt et stykke kraft papir og sat lidt mønster papir fra 3ndy, som er sponsor
 denne gang, på i stedet. Julestjernen er embosset med hvid på grøn bazzill, klippet ud og
 pyntet med  punchet frøstand, påsat små rhinsten.


Indvendigt har jeg stemplet nogle bær fra samme stempelsæt som julestjernen,
Poinsettia & Berries fra Hero Arts


Her er lige en lille how-to, hvis du skulle have lyst at lave en. Klip 1 gang ind til
 midten.  Fold en hjørne 8 cm ned og en 12 cm. Sæt dobbelt klæbende tape på 
og fold efter vejledning. 

Hop over på bloggen og se hvad de andre DT medlemmer har lavet



Kan I have en god dag!!!



mandag den 31. oktober 2011

Julekort i brune farver


Lily Pad Cards udfordring denne gang... brug texture på en eller anden måde.
Jeg har fundet min gamle ShapeBoss fra Fiskars frem og brugt en præge ska-
belon. Efter prægningen vendte jeg skabelonen om, medens papiret stadig var der i 
og distressede med hvid sværte, så det frem trådte lidt tydelige. Julestjernen er
 embosset på brun karton.... og denne gang er mine syninger falske ;-)Pyntet med
 lidt gaze, bånd og halv perler.

God mandag!!!

lørdag den 29. oktober 2011

Hjertekort...


af et stykke 30 *30 cm mønster papir.

Denne skabelon har jeg fået fra Krimarlot stempelhobby... nem at gå til.
Papirerne er Fika, bjørnsbærskakor, og jeg har brugt mit nye stempel
 fra Hobbyboden.


Inden i har jeg også brugt papirer fra samme serie og blomsten er lavet med
retro punchen.Synes modellen er rigtig god, kan jo pyntes på mange måder 
og vil også være god til et gavekort.


Med ønsket om en dejlig weekend, var det alt herfra i dag!!!


torsdag den 27. oktober 2011

Mini-album... online kursus v. Majer


Jeg har lige deltaget i  et super lækkert online kursus på Creativ Publishing,  hvor Majer lærte os at bygge et album op fra bunden... vi startede med noget chipboard , karton, 5 ark  mønster papir og lidt diverse småting og wupti :-), så var den klar til billeder og pynt.  Jeg laver det meste af mit pynt selv, så det tog lige nogle dage, før mit var færdigt... det var faktisk det at pynte , der tog længst tid, synes jeg. 









Billederne er fra, da vi var i Rom  juni måned i år. Spændende med sådan et album... skal helt sikkert prøves igen.


Tak fordi du kiggede med i dette lange indlæg!!!


tirsdag den 25. oktober 2011

Prinsesse krone...



til det mindste af vore 5 børnebørn, Signe, som bliver 4 år i morgen... hun er vild
 med prinsesser og udklædningstøj. Igen har jeg valgt at lave et Donnakort... synes de
 er så velegnede til børn, da der er skabeloner for enhver smag. Papirerne er
 Panduro Hobby.


Ønsker jer alle en god dag!!!