fredag den 27. december 2013

Kort med birketræer...


lavet på min Silhouette ( som jeg bliver mere og mere glad for ) med en gratis fil, som du finder her på Silhouette Bloggen.... og der er også en fin vejledning med til den. Den fine hjort var en jeg vandt til vores pakkespil i scrapklubben,  ( tak Anne Mette :-) )... den har lige fået lidt sværte.

Her i huset er juleriet over stået nu, så i dag bliver alt julepynt pillet ned og der skal friske blomster i potter og vaser.

Håber I også har haft en dejlig jul med jeres familie
Hilsen Lissy


mandag den 23. december 2013

Glædelig jul....





ønsker jeg til alle, som kommer forbi her på bloggen i årets løb.

 Tusinde tak for de søde kommentarer I giver mig...
 dem sætter jeg meget stor pris på. Håber I får en rigtig hyggelig jul sammen med jeres familie.

Juleknuss, Lissy


onsdag den 18. december 2013

Årets sidste julekort



... er nu lavet, skrevet og postet. Kortet er et total lift af dette kort af Sally Sherfield... synes det er så fint med kvist karton til det hvide og sølv, og så fordi min hjerne ikke lige havde flere ideer til julekort ;-))

Jeg blogger ikke så meget i denne måned, som jeg havde tænkt og kommer heller ikke så meget rundt... tiden har ikke været til det. Har haft syge børnebørn, har selv været syg og har også arbejdet nogle dage i Imerco. I ved jo nok, at som efterlønner har man jo så travl ;-)))))
Det skal nok blive bedre igen, lover jeg

Ha en rigtig god dag.... i aften har vi jule-afslutning i vores scrapklub med lidt godt at spise, pakkespil og hyggelig samvær... det glæder jeg mig til!!!

søndag den 8. december 2013

Gavesæt...


til en god veninde, der har fødselsdag i dag. Selve æsken og de små strømper ( det er Donna skabeloner...en ide Rikke gave mig til at lave til og fra mærker på ) er skåret på Silhouetten...  rosetten er også en fil, jeg har købt i Silhouette Store :-)) Jeg har efterhånden lavet en del af de søde stjerner, som jeg synes er hyggeligt at sidde med.

Ønsker jer en rigtig dejlig 2. søndag i advent


torsdag den 5. december 2013

Flere julekort


Inspireret af Pinterest har jeg lavet disse to kort... de var hurtige at lave og min mand fik sin vilje ;-) han synes kort lavet på kvist karton, er de smukkeste. 

Jeg blogger ikke hver dag og kommer heller ikke rundt til jer hver dag, men skal nok kigge engang i mellem og lægge en kommentar... der sker jo så mange spændende ting på jeres " jeg blogger hver dag" :-)

Håber i alle befinder jer godt og sikkert her i dette stormende vejr... jeg er ikke længere på¨arbejdsmarkedet, så jeg kan blive trygt og sikkert indendørs og hygge mig med scrap :-))

God dag til alle


søndag den 1. december 2013

DT projekt til Jule-udfordring # 66


Card and Scrap... opgaven er ganske enkelt:

JUL... LAV HVAD DU VIL


I vores scrapklub en aften, var der stjerner på programmet og jeg fik lavet denne udgave, bl.a. Har også set dem rundt på forskellige blogge... synes de er så fine. De er super nemme at lave, hvis man lige har den die, der skal bruges ;-))... som er fra Marianne Design.  Papirerne er  fra Riddersholm... jeg har kommet glimmer på spidserne, men det er ikke nemt at se her.

Får du lyst at deltage med et eller andet jul, så hop over på vores blog,
hvor du også kan se de super lækre bidrag fra resten af teamet.



Ønsker jer alle en rigtig hyggelig 1. søndag i advent


fredag den 22. november 2013

Gæste designer i Ett Trykk ...


I juni måned, midt i alt vores flytning, blev jeg kontaktet af Kjersti, som spurgte om jeg ville lave tre
julekort med vejledninger til Ett Trykk. Det er en stor ære, synes jeg og selvfølgelig ville jeg det :-)
Så vidt jeg husker var det i Oktober udgaven.

Men på dette tidspunkt var der jo ikke kommet nye jule stempler og papirer, så jeg måtte bare bruge, 
hvad jeg havde.


Her har jeg stemplet baggrunden med hvid sværte på kvist karton og med grøn på mønsterpapiret.


Her har jeg brugt sættet "Poinsettia and Berries" fra Hero Arts... blomsten er embosset på vellum og sat på et stykke hvidt karton, før det kom på kortet.


Her er det også et stempel, "Snowflakes and Ornament" fra Hero Arts, der er stemplet med Shadow Ink,Wet Cement, på hvidt karton.


Det var alt for idag ;-)... 
god weekend til jer alle og tak for besøget og alle jeres søde kommentarer her på min blog!!!


mandag den 18. november 2013

Distressede julekort a'la Tim Holtz






Vi var 12 medlemmer fra Holstebro Scrapkub, der var på et super fedt kursus hos Anja, Picturing the World. Her fik vi lov at lege med forskellige teknikker, så som masser af distressing, farvelægning med distress markers og vandpensler m.m. Alt hvad der skulle skæres ud og udstandses havde Anja gjort, så vi skulle bare lave alt det sjove :-)) Og vi hyggede os alle sammen


God eftermiddag til alle!!!


mandag den 11. november 2013

Jeg har lavet et minialbum



Det har været længe undervejs... ikke det at lave albummet og sætte billeder ind, men teksten på siderne har jeg gået og tænkt over et godt stykke tid :-)) men nu er det færdig. Jeg har ikke gjort så meget ved omslaget, da det er det inden i, som betyder noget for mig.
                                     
















 


Jeg har hygget mig med at lave den, fået set en masse gamle billeder og mange dejlige minder er kommet frem fra en skøn barndom ( og tanker til mine forældre, som jeg desværre ikke har mere )... jeg har også lavet albummet med tanken om,  at mine børnebørn vil finde glæde ved at se den engang, og se lidt fra en svunden tid.

Tak til alle jer , der har fulgt med helt til enden.... god aften.


tirsdag den 5. november 2013

Sidste onsdag i vores scrapklub viste


.... Anette, hvordan hun laver sin julebog af 3 stk a4 kvist karton... en rigtig hyggelig bog at lave. Jeg har nu lavet min til en bog med mine favorit opskrifter, da jeg nok ikke ville få skrevet meget i en julebog ;-))














Jeg har rigtig hygget med at lave denne bog... var i min gamle opskrifte hæfte, som jeg begyndte på, før jeg flyttede hjemmefra. Kom omkring med mange tanker til min mor og gamle naboer.
Jeg har brugt en masse rester og lavet noget af det på Silhouetten, som jeg bliver mere og mere glad for. En masse billederpå engang, så jeg håber i er med endnu ;-)

Ha en hyggelig aften!!!


fredag den 1. november 2013

DT bidrag #64 Card and Scrap....


Udfordringen denne gang er ganske enkelt

LAV ET JULEKORT

Og det har jeg gjort ganske enkelt ;-)... her har jeg stemplet det nye juletræ fra Hero Arts på et stykke mønsterpapir, embosset et smalt stykke til siden. Teksten er fra Hobbyboden og er stemplet før jeg embossede.

Hop over på Card and Scrap og se de smukke bidrag fra resten af teamet


Ønsker jer alle en god og forhåbentlig bare lidt tør weekend, før vi helt svømmer væk ;-))


mandag den 28. oktober 2013

Dåbskjole på silhouetten


Min veninde skulle bruge et dåbskort til sit barnebarn og bestemte selv papiret og bånd. Jeg har før lavet denne i hånden, men selvfølgelig kan den også skæres på silhouetten ;-). Jeg har embosset det hvide papir efter at det er skåret ud. 
Når man først har lavet en model, er det super let at lave sådan et, da jeg ikke synes der skal syninger på.

God mandag til alle jer derude i det ganske land!!!


tirsdag den 22. oktober 2013

Donna-kort skåret på silhouetten




Jeg elsker processen med at finde ud af, hvad kan lave på en PC og dermed også i Silhouetten programmet :-)) Jeg har scannet skabelonerne og lagt dem over i Progammet... og så var det eller bare at gå i gang med Ungroup, Make Compound Path, Weld, Release Compound Path, Offset og Internal Offset m.m. 
For dem som ikke har en Silhouette, lyder det nok som volapyk, men har man en, er det let forståeligt ;-))) og sjovt var det at finde ud af. Nogen synes måske nok ideen med at lave Donna kort går lidt væk her, men de er jo stadig håndsyet.

Som I kan se har jeg syet den grønne på en lidt anden måde end normal, det var min mands forslag. 
Nu mangler de bare en gang pynt og så kan de bruges

Ha en fin eftermiddag i dette skønne vejr!!!


søndag den 20. oktober 2013

Så er der tid til scrap igen :-))


efter en uge med dejlige børnebørn... vi har spillet, scrappet 
været ude at geocache og ellers bare råhygget.


Her har jeg brugt mit ny stempel, som jeg fik i løbet af ugen, men ikke har haft tid at prøve ;-) jeg har kommet tre farver på en acrylplade, sprøjtet med lidt  vand for at give lidt efterårs stemning på bladene. 
Halvperlerne ( dots ) er lavet med Paper Pen.

God søndag til jer alle !!!!

søndag den 13. oktober 2013

Distressing Resist Stamping baggrund


ER en teknik ( ses her ), jeg elsker at lege med... ved aldrig rigtig hvordan det ender ud. Jeg har først embosset blomsterne og sommerfuglene. Efter at have lavet baggrunden med distress ink, stemplede jeg med Newspaper, men tørrede det af blomsterne igen.
Teksten er skåret på silhouetten og sat på med 3d puder for at give det lidt dybde.


Ønsker jer en ny god uge og god efterårsferie til alle, som har det.... 

her hos os kommer der børnebørn hele ugen, så der skal hygges :-))


torsdag den 10. oktober 2013

"Solid rose" lavet på Silhouetten



... det er en Hero Arts fil, jeg har købt i Silhouette Store'n. Efter jeg har skåret den ud, pillede jeg den ud af papiret og distressede hvert lille stykke blomst.... da jeg så skulle samle den igen, satte jeg negativet ( der hvor blomsten havde sat ) på et stykke karton med lidt tape, og limede de små stykker blomster ned i hullerne og fjernede så negativet igen.  Papirerne er fra MME.


Snart god weekend til alle .-) !!!!


mandag den 7. oktober 2013

Inspireret af efterårs farverne


.... har jeg lavet dette kort. Jeg har brugt min Silhouette til at lave selve kortet og til bladene... efter at jeg har skåret bladene ( en Hero Arts studiofil ) stemplede jeg dem med baggrundstempler og distessede dem. Blomsten er en købt fra gemmerne og tillykke stemplet er fra Hobbyboden

Sikke skønt vejr vi har i dag... der må vist en lang cykeltur til :-)

God mandag til alle jer og tak fordi I kommer her forbi og tak for jeres så søde kommentarer!!!

onsdag den 2. oktober 2013

Online card classes dag #4



 Her får I lige et kort fra Online card classes, Insider, hvor det også er det indvendige i kortet der skal dekoreres.... der er en masse kort og videoer til hver dag. Jeg begynder bagfra, da jeg ikke var hjemme da kurset startede.


Sådan blev min udgave af #4... det ser ud på billedet, som om jeg har brugt den udstandsede sommerfugl fra forsiden til indvendig, men den er altså også udstandset inden i... det er fordi papiret i baggrunden også er hvid. Meget simpel kort at lave, men alligevel elegant, synes jeg :-))

Ønsker jer en dejlig onsdag!!!


tirsdag den 1. oktober 2013

DT bidrag Card and Scrap #62


Så gik der igen 14 dage og det er tid til en ny udfordring, som siger

ENGLER i alle afskygninger

Mit bidrag blev et julekort, da engler for mig er lig med jul. Har igen brugt teknikken watermark resist teknikken, som jeg synes giver et spændende resultat. Baggrunden er embosset på karton med hvid kerne og slebet let med sandpapir. Teksten er lavet på silhouetten.


Får du lyst at deltage, så kom over på


hvor du også kan se de smukke bidrag fra resten af teamet.


God tirsdag!!!!

fredag den 27. september 2013

Her har været lidt stille ;-)


og det er fordi, vi lige har været på storby ferie til Chania ( Kreta )... 
en dejlig afslappende ferie med masser af traveture, sol og varme ca 25 - 29 gr. 



Derfor er der ikke blevet kreeret noget et stykke tid her, men jeg kan da lige vise et DT kort, som har været vist på Hobbybodens Blog. Her har jeg brugt karton med hvid kerne... tørembosset og bagefter slebet let med fin sandpapir... flot effekt synes jeg. Igen har jeg brugt en af mine favorit stempler, Painted Flower.

Jeg har tilmeldt mig på på et online kursus "Online Card Classes"  Insider, som startede i onsdags, men der havde jeg jo ikke tid ;-)) men det har jeg nu, så det bliver spændende.

GOD WEEKEND TIL JER ALLE!!!


lørdag den 21. september 2013

Et kort i efterårsfarver...


var, hvad jeg fik lavet i onsdags i vores scrapkub.... har brugt Watermark resist teknikken, som jeg synes giver et spændende look, og som man ikke helt kan forudsige slut-resultatet på ;-)) se vejledningen her i Hobbyboden. Baggrunden er lavet med det samme stempel og i farve, der matcher papiret.

Kan I ha' en rigtig hyggelig lørdag aften!!!

onsdag den 18. september 2013

Årets første jule/vinter kort fra mig :-)


... det var slet ikke meningen det skulle være et sådant, men da jeg havde lavet baggrunden ( først stemplet med hvid pigment ink og derefter en grøn shadow ink, Grenn Hils ), syntes jeg, at den var perfekt til juletræer, som er en  H.A fil fra Silhouette online store. Banneret er også lavet på den.
Jeg har lige købt mig en brugt Silhouette, så nu er der endnu mere at lege med :-))

Ha en hyggelig dag!!!!

lørdag den 14. september 2013

En nem måde at bruge sine rester på



 På Hero Arts bloggen, så jeg hvordan man lave lette kort af rester.... jeg startede med at lime 4 strimler karton på hvidt karton, klippede til og distressede med Shadow Ink, midtone, Orange soda. Blomsten og teksten er fra H.A. stempelsættet , Stamp your Story, cl 715.



Sådanne så kortet ud, før jeg distressede... sikke en forandring der kom ud af det :-)


Ha en rigtig god lørdag aften!!!